Video : Tipsbladet
La Liga

”Godt for Barcelona at tabe”

Pep Guardiola mener, at det er sundt for Barcelona at lide nederlag fra tid til anden.

De helt store giganter mødes i morgen. Barcelona står over for Real Madrid, og det bliver uden tvivl en utrolig vigtig kamp for den catalanske klub.

Barcelona er nemlig seks point bagud i ligaen, så det er en kamp, der på mange måder kan være afgørende for, hvordan resten af sæsonen kommer til at spille sig ud.

Sidste sæson vandt Barcelona ellers ligaen, og i Champions League er holdet også på sikker kurs videre.

Den store succes gør dog også, at Barcelona kan tåle at tabe, selvom de uundgåeligt vil blive hårdt kritiseret ved et nederlag til Real Madrid.

- Når holder vinder så mange kampe, og de taber en titel eller taber en gang imellem, er det godt, og for Barca er det meget godt, siger Pep Guardiola ifølge goal.com.

Løbet om ligasejren er dog ikke kørt, selvom Barcelona ikke vinder i morgen. Der er samtidig ingen tvivl om, hvor den tidligere Barcelona-managers sympati ligger henne.

- Jeg synes ikke, det er en dårlig start. Barcelona er i stand til at vinde ligaen. Jeg håber, det kan vinde i morgen, afslutter Guardiola.

I de sidste fire La Liga-kampe mellem Barcelona og Real Madrid har de to hold begge vundet to sejre - sidstnævnte vandt den sidste kamp med 2-1 på udebane.