Gigantisk gæld i Real Madrid
Illustration
La Liga

Gigantisk gæld i Real Madrid

Real Madrid har en gæld på 602 millioner euro, hvilket er en klar stigning i forhold til sidste sæson.

I Real Madrid kan man ikke prale af sorte tal på bundlinjen trods et massivt salg af Angel Di Maria denne sommer. I en meddelelse til klubbens medlemmer kan den spanske klub bekræfte, at man den 30. juni 2014 stod med en gæld på 602 millioner euro - Svarende til næsten 4,5 milliarder danske kroner.

Dette er et beløb, som Real Madrid skylder til banker, kreditorer samt den spanske regering. Den spanske klub oplever dermed en markant stigning i forhold til sidste sæson, hvor gælden lød på 541 millioner euro.

Real Madrid kan dog glæde sig over 60 millioner euro for at vinde Champions League, mens salget af Angel Di Maria ligeledes sikrer tiltrængte kroner til budgettet. Klubben har dog ikke holdt sig tilbage på transfermarkedet, hvor spillere som James Rodriguez, Toni Kroos og Javier Hernandez er blevet hentet.