Enrique: Clásico-nederlag betyder intet, hvis vi vinder titlen
Illustration
La Liga

Enrique: Clásico-nederlag betyder intet, hvis vi vinder titlen

Luis Enrique går ikke så meget op i nederlaget til Real Mardrid. For ham er det vigtigere at holdet vinder La Liga.

Barcelona-træner Luis Enrique mener, at lørdagens nederlag til Real Madrid i El Clásico har haft en positiv effekt på sit holds moral. 

I første Clásico hvor Barcelona havde Luis Enrique ved roret, tabte holdet således med 3-1 på Bernabeu, hvor mål af Cristiano Ronaldo, Pepe og Karim Benzema endte med at vende Barcelonas føring til en Madrid-sejr.

De tre mål er de eneste, som Barca har fået imod sig i denne sæson i La Liga, og holdet har derfor ellers fået en positiv start under den tidligere midtbanespiller. 

Ifølge Enrique har truppen, da heller ikke ladet sig forstyrre af nederlaget til deres største rivaler, og Barca-træneren hævder, at det har forbedret spillernes motivation til at genvinde titlen. 

- Det er aldrig rart for en Barca-fan at se sit hold tabe på Bernabeu, men jeg er ikke specielt ked af det. Hvis der er sket noget, er det, at vi har fornyet vores motivation, sagde han på tirsdagens pressemøde. 

Når alt kommer til alt fører vi stadig ligaen efter ni kampe, og for mig er det langt vigtigere at være i toppen af ligaen, end at have slået Real Madrid. 

- Jeg ville heller blive slået på Camp Nou af Real Madrid, Atletico og alle de andre, så længe vi bare ender med at vinde titlen, lyder det fra Barca-træneren.

Luis Enrique nåede som aktiv spiller at være blandt de få, der både har optrådt for Real Madrid og Barcelona.