Sidnei skifter fra portugisisk til spansk fodbold den kommende sæson, når han skifter Benficas røde trøje ud med Deportivos blåhvide trøje.
Den 25-årige forsvarsspiller kommer til de spanske oprykkere på en lejeaftale, der gælder den kommende sæson.
Sidnei var i sidste sæson udlejet til Espanyol, der også spiller i La Liga, og derfor er omgivelserne ikke helt nye for den brasilianske midterforsvarer.
Siden Sidnei kom til Benfica i 2008 er det blot blevet til 45 kampe.