Den spanske liga sagsøger FIFA: Kræver halv millard
Foto: Ennio Leanza/Polfoto
La Liga

Den spanske liga sagsøger FIFA: Kræver halv millard

Den spanske ligaforening kan ikke forene sig med, at VM i 2022 skal spilles om vinteren. Det vil koste klubberne millioner, som man nu sagsøger FIFA for.

Beslutningen om at lægge VM i 2022 i vintermånederne er ikke et populært valg i Spanien. Det er så upopulært, at man nu i den spanske ligaforening har valgt at sagsøge FIFA, hvis de ikke ændrer det.

Sagen er sendt til sportsdomstolen CAS. Det skriver den spanske sportsavis AS. Her er det en halv millard kroner, som den spanske ligaforening går efter. Det svarer nemlig til det, som klubberne ifølge et uafhængigt eksperthold har vurderet, at klubberne vil tabe på at ændre kampprogrammet for at give plads til VM det år.

Formanden for ligaforeningen Javier Tebas begrunder det med, at de vil beskytte de spanske klubber. Det er ikke kun den spanske liga, der er utilfreds, da den italienske Serie A, den tyske Bundesliga og den engelske Premier League støtter søgsmålet mod FIFA, lyder det fra Tebas.

Han forklarer dog, at det kun er moralsk støtte, da de andre ligaers foreninger ikke har ville skrive under af frygt for, hvad FIFA har kunne finde på.

FIFA har tidligere forsøgt at få en sag som denne på afstand, da man har givet et tilbud om, at tredoble den kompensation, som klubberne får for de spillere, som deltager ved et VM.