Tirsdag aften spillede Athletic Bilbao sig i den spanske pokalfinale, hvor vinderen af aftenens kamp mellem FC Barcelona og Valencia bliver modstander.
Få her et portræt af træneren, der har ført Bilbao-holdet tæt på en triumf - Marcelo Bielsa.
Bragt i Tipsbladet 27. januar 2012
»Er du sikker på, at du vil være træner?«
»Ja.«
»Er du virkelig så glad for at udsætte dig selv for smerte.«
»Marcelo, jeg har brug for den smerte.«
Det var kun få måneder efter, at hans karriere som fodboldspiller havde nået sin afslutning, at Josep Guardiola besluttede sig for at rejse til Argentina for at mødes med to prominente herrer, som han beundrede.
Guardiolas hensigt var at opsamle viden og gode råd med henblik på sin fremtidige karriere som træner.
Den første var César Luis Menotti, tidligere argentinsk verdensmester og træner i FC Barcelona, som Guardiola uden problemer fik mødt.
Den anden var imidlertid en del vanskeligere at træffe, men i sidste ende var det alt besværet værd. Den 10. oktober 2006 kunne Guardiola endelig rejse de 306 kilometer fra Buenos Aires til den næststørste argentinske by, Rosario. Herfra gik turen til udkanten af byen, nærmere bestemt landstedet Marcos Paz, for at bringe den kontroversielle træner med øgenavnet »El Loco« [den skøre] i tale.
Manden over for Guardiola var Marcelo Bielsa.
Efter elleve timers samtale med den dengang arbejdsløse træner var Pep Guardiola sikker i sin sag: Han havde fået svar på sine nøglespørgsmål, og samtidig havde han lært adskillige betydningsfulde læresætninger, som stadigvæk følger ham den dag i dag, hvor han er blevet en af de mest succesrige trænere i historien.
»Jeg kan tilgive, at vi spiller godt eller dårligt, men holdets evner afhænger af inspirationen, og den endelige præstation afhænger af hver eneste spiller; i sidste ende er det et uomstrideligt faktum, at det drejer sig om at have den rette indstilling,« lyder en berømt Guardiola-sætning, som løbende er blevet gentaget i adskillige varianter.
Tidligere havde Bielsa sagt til ham under fire øjne:
»Fodbold handler om at have den rette indstilling, og sporten har lært mig værdien af at anstrenge sig til det yderste.«
Pep kunne desuden tage en vigtig lektion med i bagagen fra mødet med El Loco Bielsa.
»Man skal aldrig give solointerviews.«
Hvilket Josep Guardiola - inspireret af netop argentineren - den dag i dag ikke gør.
Angreb er det bedste forsvar
Den mest fremtrædende argentinske fodboldjournalist, Juan Pablo Varsky, fortæller, hvordan Marcelo Bielsa har tilegnet sig øgenavnet »den skøre«.
»I én af sine første kampe i spidsen for Newell's [Newell's Old Boys fra byen Rosario] tog Bielsa den drastiske beslutning at lade tre forsvarsspillere udskifte og erstatte med tre angribere. Folk sagde, at han var skør, men han endte med at vinde kampen med 4-2 på trods af de kontroversielle udskiftninger. Den frække tendens til altid at favorisere spillets offensive sider samt de mange overraskelser er med til at gøre ham til en unik træner,« lyder vurderingen fra Varsky.
Det samme kan siges om Bielsas omgang med pressen, hvor han altid skiller sig ud fra de øvrige trænere. Bielsa giver af princip ikke personlige interviews. I stedet fremfører han alle sine meninger ved pressekonferencer, hvoraf en af de længste varede fire en halv time, og hvor kun 5 af 30 journalister hang på til den bitre ende.
Bielsa forklarede det således til Guardiola:
»Hvorfor skulle jeg give en stor og magtfuld journalist et interview og samtidig give den lille reporter fra provinsen afslag? Journalistens våben er det skrevne ord. Mit våben er det talte ord. Jeg bruger halvtreds sætninger på at belyse en idé, hvorefter journalisterne har til opgave at korte min forklaring ned til én enkelt sætning. Dette skræmmer mig altid fra vid og sans, måske fordi jeg ikke selv er god til at skrive.«
Efter at have vundet De Olympiske Lege i 2004 med Argentina og midt i sin bedste periode med det argentinske landshold, besluttede Marcelo Bielsa pludselig at trække sig tilbage, hvilket kom fuldstændig bag på alle.
Hans fratrædelsestale lød som følger:
»Jeg har trukket mig tilbage fra arbejdet med det argentinske landshold. Årsagerne er ganske ligetil: Jeg har bemærket, at jeg ikke længere har den energi, der skal til for at klare de mange krævende opgaver, som landstræner-jobbet medfører. Stillingen kræver en hel masse pondus og drivkraft, hvilket jeg ikke længere besidder. Det ville ikke være rimeligt at blive på posten, hvis jeg ikke kan bidrage med den energi, som forlanges af opgaven.«
En måbende argentinske fodboldbefolkning stod tilbage. Den havde de ikke set komme, og på konferencen foreslog Bielsa selv journalisterne, hvordan morgendagens forsideoverskrifter kunne se ud.
»En alvorlig sygdom dræner landstræneren for energi. Med denne overskrift ville jeg uden tvivl købe morgendagens udgave af jeres aviser.«
Man fandt aldrig rigtig ud af, om forklaringen var helt ærlig eller et cover up.
Læs mere på næste side