Barcelona sikkert videre til pokalfinalen
Foto: Alberto Saiz/Polfoto
La Liga

Barcelona sikkert videre til pokalfinalen

Med en 3-1-sejr fra første opgør, krævede det ikke så meget for FC Barcelona at tilspille sig en plads videre i den spanske pokalfinale.

Det var to velspillende og formstærke hold der stillede op til kamp på El Madrigal klokken 20 dansk tid. 

FC Barcelona gæstede Villarreal i semifinale returkampen af den spanske pokalturnering. Eftersom første opgør var endt 3-1 til FC Barcelona, var gæsterne godt forsikrede inden kampens start. 

Var der nogle Barcelona-fans som ikke var sikre på det, så skulle man blot tre minutter ind i kampen før Lionel Messi med en flot stikning ind i værternes straffesparksfelt fandt Neymar, som på flotteste vis lobbede bolden over Sergio Asenjo. 

Efter 38 minutter kom Villarreal på rette fod igen, da den tidligere Barcelona-spiller Jonathan Dos Santos udlignede til 1-1 efter et flot indlæg fra Jaume Costa. 

I anden halvleg krævede det en helteindsats for at hente Barcelonas samlede tomålsføring, og de chancer blev formindsket minut for minut. 

I det 65. minut smuldrede chancerne til minimum da Pina blev udvist. Det udnyttede catalanerne allerede otte minutter efter, hvor Luis Suarez på en lang aflevering løb fra Villarreal-forsvaret, afdriblede Asenjo og sikkert sparkede bolden i mål med venstrebenet, og så var den finalebillet booket for FC Barcelona. 

Det betød dog ikke, at de var færdige for i aften. Barcelona ville nemlig fordoble resulatet fra sidste opgør, og det gjorde de via et Luis Suarez-hovedstød to minutter før tid. 

FC Barcelona kan se frem til at møde enten Athletic Bilbao eller Espanyol i finalen.