Barcelona frygter Banega

Josep Guardiola på et pressemøde 28. september 2009 før CL-opgøret mod Dinamo Kiev
Guardiola fygter Valencias Banega i aftenens semifinale. Foto: Scanpix
FC Barcelona-træner Josep Guardiola har opskriften på, hvordan klubben kommer i pokalsemifinalen onsdag aften.

Onsdag aften mødes FC Barcelona og Valencia i returopgøret i den spanske pokalsemifinale. Barcelona er værter og står efter 1-1 i det første opgør med de bedste kort på hånden.

Træner Josep Guardiola har på forhånd udpeget den største trussel hos modstanderne i forsøget på at spille i finalen, hvor Athletic Bilbao venter efter tirsdagens nedslagtning af Mirandes.

FC Barcelona-træneren frygter Valencias playmaker Ever Banega, der skal stækkes for at opnå den samlede succes.

- Banega er en fantastisk spiller. Vi skal være sørge for at være tændte i kampen og holde ham ineffektiv, lyder der fra Guardiola på pressekonferencen forud for aftenens kamp.

- Hvis de er bagud, vil Banega ikke være så vigtig, men kommer de foran, er han nøglen.

FC Barcelona må i ligaen se Real Madrid have et forspring på hele syv point, hvilket kun de færreste tror på kan indhentes i den sidste del af sæsonen.

Guardiola understreger dog, at han spillere har sulten på titler i behold.

- Jeg ved, at vi har vundet en masse titler, men disse spillere har fokus på at nå endnu en finale. Pokalfinalen er en af de smukkeste. Derfor er onsdagens kamp vigtig. Det er ikke hver dag, du kan spille dig i en finale, siger han.

Følg FC Barcelona - Valencia LIVE på tipsbladet.dk


Seneste nyt på tipsbladet.dk