Barcelona: En fantastisk trio
Illustration
La Liga

Barcelona: En fantastisk trio

Barcelona-præsidenten Bartomeu glæder sig til næste sæson, hvor Luis Suarez bliver en del af et fantastisk angreb.

Det er en glad præsident for den spanske storklub FC Barcelona, der ser frem til, at den uruguayanske ballademager Luis Suarez trækker den stribede trøje over hovedet. Selvom man må vente til november, så gør det ikke glæden mindre.

- Det er fantastisk, at vi kan samle de tre spillere i samme klub, udtaler Bartomeu med henvisning til den sydamerikanske trio Messi, Neymar og Suarez.

- Det er helt usædvanligt, at man kan sætte så fantastiske spillere sammen. De tre sammen med Iniesta, Busquets, Pique, Mascherano og alle de unge der er på vej - Det er et fantastisk hold, fortæller præsidenten.

Der er dog lidt malurt i bægeret, da Suarez er blevet tildelt fire måneders karantæne efter et velplaceret bid på Chiellini under VM. Men det er en episode, som man bearbejder i klubben.

- Vi vil gøre ham bedre. Han ved, hvad han har gjort forkert og angrer det. Vi vil gøre alt for at hjælpe Suarez videre, for verden har brug for spilelre som Suarez, slutter Bartomeu.

Barcelona må dog vente lidt med at vise nyerhvervelsen frem, da FIFA netop har afgjort, at karantænen også betyder, at Suarez ikke må deltage i nogle former for fodboldrelateret aktivitet - herunder spillerpræsentation.