Barca-boss: Vi vil fortsat holde øje med Cuadrado
Illustration
La Liga

Barca-boss: Vi vil fortsat holde øje med Cuadrado

Sportsdirektør Andoni Zubizarreta holder et vågent øje med Juan Cuadrado, men han afviser, at Barcelona var i forhandlinger med colombianeren.

Et af de varmeste rygter i den seneste tid har været Juan Cuadrados skifte til FC Barcelona, men da transfervinduet smækkede i i nat, var den colombianske landsholdsspiller ikke ny mand i Bracelona-trøjen.

En handel mellem Barcelona og Fiorentina var da heller aldrig tæt på, understreger katalanernes sportsdirektør Andoni Zubizarreta, men han indrømmer, at Cuadrado er en spiller, som man vil holde øje med i fremtiden.

- Jeg har aldrig snakket om Cuadrado. Han er en fantastisk spiller med et fantastisk CV, som spiller for Fiorentina, og han er en spiller, som vi vil holde øje med og fortsætte med at følge. Jeg er meget tilfreds med holdet, men jeg ønsker ikke at sammenligne det med andre, siger Zubizarreta ifølge Football-Italia.

Også Manchester United skulle angiveligt have været meget interesseret i at sikre sig den hurtige kantspiller, men indtil videre fortsætter Cuadrado altså tilværelsen i Serie A hos Firenze-klubben.