Atletico tog sæsonens første sejr
Illustration
La Liga

Atletico tog sæsonens første sejr

Atletico Madrid levede op til favoritværdigheden, da Eibar blev besejret med 2-1 i La Liga.

De spanske mestre fra Atletico Madrid fik ikke den bedste start på sæsonen, da holdet måtte nøjes med uafgjort mod Rayo Vallecano i første runde. Lørdag ventede dog en ny chance ude mod Eibar, og her sikrede gæsterne sig en vigtig sejr på 1-2.

Atletico åbnede opgøret stærkt, og skulle ikke bruge mere end 11 minutter for at bringe sig i spidsen. Et stærkt hjørnespark fra Koke blev slået ind til Miranda, der sikkert headede favoritterne foran. 

Efter en halv times spil så Mario Mandzukic ud til at lukke kampen, da han efter frispark headede Atletico Madrid foran med 0-2 i en situation, hvor værternes forsvar for alvor delte gaver ud. Eibar ville dog også lege med, og fik kort efter reduceret på et smukt mål af Abraham Minero, der sendte bolden op i målhjørnet. 

Efter pausen jagtede Eibar udligningen, og kom frem til flere nærgående forsøg. Ind ville bolden dog ikke, og dermed kunne Atletico Madrid snuppe årets første sejr i La Liga.