Atletico-stjerne ude i mindst tre måneder
Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto
La Liga

Atletico-stjerne ude i mindst tre måneder

Tiago kom galt af sted i lørdagens kamp mod Espanyol, og misser mindst tre måneder, lyder det nu fra klubben.

Atletico Madrid hentede lørdag tre vigtige points i toppen. Espanyol blev besejret med 1-0, men kampen blev præget af et grimt uheld. I det 33. minut bragede Tiago nemlig sammen med Marcos Asensio, og Atletico-profilen måtte hjælpes fra banen i store smerter. 

Atletico-stjernen blev kørt på hospitalet, hvor flere spillere samt klubbens præsident efterfølgende har besøgt ham. Her er meldingerne nu, at en længere pause er i vente. Atletico-præsident, Enrique Cerezo, håber dog på, at Tiago kommer tilbage, før sæsonen slutter: 

- Udover sin skade, har han det fint. Tiago er god til at holde modet oppe. Jeg forventer dog, at han kommer til at være ude i mindst tre måneder. Han har brækket sit ben, og skal igennem en operation. Det er et grimt tab for os, men det er vigtigt, at vi ikke tager chancer. Han skal tilbage hurtigst muligt, siger Enrique Cerezo til den samlede presse på hospitalet og fortsætter: 

- Alt vi tænker på lige nu er Tiago. Vi håber, at operationen går godt, og at alt forløber, som det skal, udtaler præsidenten. 

Tiago er 34 år, og har været i Atletico Madrid siden 2011, hvor han skiftede fra Juventus. Spanieren har desuden optrådt hos klubber som Benfica, Chelsea og Lyon.