Atletico-motor afviser exitrygter
Illustration
La Liga

Atletico-motor afviser exitrygter

Mario Suarez rygtes til Napoli, men midtbanespilleren har ingen intentioner om at forlade Atletico Madrid.

Italienske medier melder Napoli interesserede i Atletico Madrids midtbaneslider, Mario Suarez, men ifølge hovedpersonen selv er intet skifte undervejs.

Den 27-årige spanier slår fast, at han nyder tilværelsen i Madrid-klubben.

- Jeg er i San Francsico (hvor Atletico Madrid er på træningslejr, red.) og arbejder for Atletico Madrid. Jeg er meget, meget glad her, og mere er det egentlig ikke at sige. Jeg er på kontrakt i Atletico, siger Suarez ifølge goal.com.

Suarez og Atletico Madrid møder i morgen San Jose Earthquakes i en træningskamp.