Atletico Madrid henter kantspiller i Torino
Illustration
La Liga

Atletico Madrid henter kantspiller i Torino

Atletico Madrid er nået til enighed med Torinos Aessio Cerci, som nu blot mangler at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Snakken om et salg begyndte for alvor at blusse op, da Torino i weekenden mødte op til deres Serie A-kamp mod Inter Milan, uden Alessio Cerci. 

Og der var altså noget om snakken, for nu lyder det i en pressemeddelelse at Torino og Atletico Madrid er nået til enighed omkring den transfer, som vil betyde, at Alessio Cerci fremover skal tørne ud for Diego Simeones mandskab. 

- Atletico Madrid og Torino FC er nået til enighed omkring transferen vedrørende Alessio Cerci, nu afventes der blot det obligatoriske lægetjek samt kontraktunderskrivelsen. Den italienske landsholdsspiller binder sig til klubben i de næste tre år, skriver de i pressemeddelelsen. 

Og handlen vækker stor glæde i Atletico Madrid.

- Det er til stor glæde for alle, at vi nu er nået til enighed, siger Atletico Madrids sportsdirektør, Jose Luis Perez Caminero ifølge Football-italia.  

- Det er var en målsætning fra vores side at styrke vores hold til de udfordringer, som vi står overfor i denne sæson. 

- Denne handel har krævet et stort stykke arbejde, og vi er overbeviste om, at det har været det hele værd, for vi tror på, at Cerci kan blive en nøglespiller for holdet, lyder det fra sportdirektøren.