La Liga

Amerikansk fænomen træner hos Rayo

Freddy Adu bruger den amerikanske vinterpause på at holde formen ved lige i spanske Rayo Vallecano.

Freddy Adu startede sin fodboldkarriere som et amerikansk fænomen, da han allerede som 16-årig blev draftet til Major League Soccer og udråbt til det største talent i USA nogensinde. Det prædikat har den nu 22-årige amerikaner ikke helt kunne følge op på, og i stedet for at opnå succes hos de største europæiske klubber, er Adu endt i græske Aris, tyrkiske Caykur Rizespor og på træningsophold i danske Randers, og nu er han så tilbage i USA hos Philadelphia Union.

Men Adu har ikke glemt Europa, for i disse dage træner han med hos den spanske La Liga-klub Rayo Vallecano, hvor han skal være de næste to uger.

- Freddy vil gerne bygge videre på den sommer, han havde ved Gold Cup, og det efterår han havde med Philadelphia. Union har været meget forstående for at finde en mulighed for at træne denne vinter, og turen til Spanien bliver en god erfaring for ham, siger Adus agent, Richard Motzkin, til Fox Soccer.

Adu endte i Philadelphia Union efter en succesfuld Gold Cup med det amerikanske landshold, hvor Adu startede som reserve, men sluttede som starter og målscorer i finalenederlaget til Mexico.