Agent: Pedro er utilfreds i Barcelona
Illustration
La Liga

Agent: Pedro er utilfreds i Barcelona

Pedros agent fastslår, at Barcelona-stjernen er utilfreds med tilværelsen i storklubben.

Mens de fleste med en eller anden form for tilknytning til FC Barcelona klappede i hænderne før denne sæson, da catalanerne præsenterede Neymar som ny spiller i klubben, så var Pedro Rodriquez' smil nok en smule mere kunstigt end så mange andres. Allerede der kunne han regne ud, at spilletiden til ham i den sæson, der stod for døren, ville blive begrænset.

Sådan er det imidlertid også gået - ikke mindst fordi, at Alexis Sanchez tilmed har været i glimrende form. Pedro har godt nok været på banen i 33 af 34 ligakampe, men langt størstedelen af dem har været som indskifter sent i kampen. Dermed er det reelt ikke blevet til så mange minutter for offensivspilleren.

Det har ført til rygter om, at Pedro kan forlade Barcelona til sommer, og de rygter gør spillerens agent ikke meget for at skyde til jorden.

- Pedro har været meget utilfreds denne sæson. Spilleren er i en svær situation og bliver muligvis solgt - også selv om det kan vise sig at være et forkert træk af Pedro, siger Francois Gallardo.

26-årige Pedro sættes i forbindelse med Manchester City, Manchester United og Bayern München.