Agent: Barca-brasilianer tæt på kontrakt med anden klub
Foto: Daniel Tejedor/Polfoto
La Liga

Agent: Barca-brasilianer tæt på kontrakt med anden klub

Den stærke højre back Dani Alves er måske færdig i FC Barcelona til sommer, hvor hans kontrakt med den spanske klub udløber. Ifølge Alves' agent er backen tæt på at skrive kontrakt med en anden klub.

31-årige Daniel Alves spillede i Sevilla i seks år, inden han i 2008 forlod den spanske klub til fordel for anden stor, spansk klub. FC Barcelona slog kløerne i Dani Alves, og siden har han leveret flere store sæsoner for FC Barcelona, for hvem han har vundet stort set alle titler, der har været at vinde.

Nu ser det dog ud til, at tiden hos FC Barcelona er ved at rinde ud for Alves. Brasilianerens agent har allerede sagt, at Alves kan forlade Barcelona til sommer, og nu er han så ifølge agenten også tæt på at sætte sin signatur på en forkontrakt med en endnu unavngiven klub. Der er dog en kattelem åbent for Barcelona.

- Vi er tæt på at skrive under med en anden klub, og forhandlingerne er langt. Barca? Dani har stadig ikke skrevet under (med en anden klub, red.), men han kan ikke vente længe, siger Alves' agent, Dinorah Santana, til den spanske radiostation RAC1.

Udmeldingen fra agenten er nok dels for at sætte pres på FC Barcelona, dels for at gøre klubber opmærksomme på, at Dani Alves snart kan være ledig på markedet.

Dani Alves har spillet 79 landskampe for Brasilien, han startede sin aktive karriere i klubben Bahia.