Video : Tipsbladet
Premier League

Yaya Touré: Det er irriterende at forsvare

Yaya Touré har endnu ikke fundet ud af, hvor han skal spille i næste sæson, men har gjort det klart, at det ikke skal være et defensivt mandskab.

Yaya Touré har kontraktudløb hos Manchester City til sommer og der er endnu ikke kommet en afklaring omkring ivorianerens fremtid. 

Han er lige nu bare glad for at være del af City-mandskabet, der spiller offensivt fodbold. 

- Vi vil alle spille sådan her. Jeg ønsker ikke at være på et defensivt hold. Det er svært at forsvare, fortæller Yaya Touré til Manchester Citys officielle hjemmeside. 

- Som en spiller, der elsker fodbold, så er det irriterende at forsvare hele tiden. Den spillestil, vi spiller lige nu, er den bedste spillestil. Selvfølgelig forsøger vi vores bedste, men vi kommer også altid frem til chancer. 

- Vi brændte dem mod Liverpool, men nogle gange må man acceptere det, for vi har spillet en masse kampe i denne måned - hver tredje dag - og det har måske kostet os en smule, slutter Yaya Touré. 

Yaya Touré er blandt andet blevet rygtet til Inter.