Wilfried Bony har afvist Kina-millioner: Opsat på succes på Etihad
Foto: Polfoto/Jon Super
Premier League

Wilfried Bony har afvist Kina-millioner: Opsat på succes på Etihad

Wilfried Bonys tid på Etihad Stadium har ikke altid været en dans på roser, men til trods for det, så tager ivorianeren ikke den lette vej væk fra problemerne. Han har nemligt afvist flotte tilbud fra Kina.

Manchester City hentede i januar 2015 Wilfried Bony fra Swansea, hvor den ivorianske angriber havde utrolig succes. 27-årige Bony, der blev købt for omkring 250 millioner, stod i tiden på Liberty Stadium notret for hele 35 mål i 70 kampe - altså et mål i hver anden kamp. 

Derfor var det med store forventninger, at den tidligere Vitesse Arnhem-angriber skiftede til Manchester City, men de forventninger er så sandeligt ikke blivet indfriet. Nok står han notret for 11 mål i 35 kampe - ret imponerende taget hans minimale antal kampe fra start i betragtning, men tiden under Manuel Pellegrini har ikke altid været lige let. 

Den ivorianske landsholdsspiller har tidligere på denne sæson været meget utilfreds omkring livet i skyggen af Manchester Citys ubetingede angrebs-stjerne Sergio Agüero, og på et tidspunkt blev han tilmed sat i forbindelse med et skifte tilbage til Swansea. 

Derfor ville det for Bony være oplagt at tage den lette udvej, der lige nu synes at være et skifte til Kina og den kinesiske Super League. Her kunne han følge stjerner som Ramires, Alex Teixeira, Jô, Jackson Martinez, Gervinho til Kina, hvor spillere som Asamoah Gyan, Burak Yilmaz, Paulinho og Fredy Guarin også spiller. 

Men sådan mente Bony ikke, at det skulle være. Ifølge the Sun har han nemlig afvist særdeles lukrative tilbud fra klubberne Guoan Beijing og Guangzhou Evergrande. Den kinesiske Super Leagues investorer har svimlende £800 millioner af tv-pengene klar til spillere, og er desperate for at gøre angribere til holdenes stjerner. 

Om Wilfried Bony nogensinde får en fast startplads hos Manchester City er svært at spå om, men én ting er sikkert. Han har så sandeligt troen på det.