Video : Tipsbladet
Premier League

West Ham-profil satser på at være klar til sæsonstart

Michael Antonio måtte gå tidligt på sommerferie på grund af en skade i læggen. Nu håber han at være tilbage, inden Premier League starter op igen.

Det var et stort slag for West Ham, da Michail Antonio måtte udgå i Premier League-kampen mod Swansea i april.

Den hurtige kantspiller er en af klubbens største profiler, og skaden i hans læg betød, at han måtte sidde ude resten af sæsonen, ligesom han missede sommerens VM-kvalifikationskampe for det engelske landshold.

Men nu håber og tror Antonio, at han er godt på vej i sin genoptræning. 

- Genoptræningen går godt. Jeg følger tidsplanen og er der, hvor jeg skal være. Jeg havde en kort pause i slutningen af sæsonen, men siden da har jeg været tilbage på træningsbanen hver dag, siger han til klubbens hjemmeside.