Video : Tipsbladet
Premier League

West Ham overvejer at udleje Dimitri Payet

Den franske West Ham-profil er faldet i unåde i London-klubben, og der arbejdes i højtryk på at finde en løsning, så han kan forlade klubben.

Ikke længe efter at Dimitri Payet underskrev en ny aftale med West Ham, er han faldet i unåde i klubben. Franskmanden vil væk fra London, og helst hjem til Frankrig. 

West Ham vil dog ikke slippe offensivprofilen for mindre end deres vurdering, og det gør at Payets tidligere klub Marseille kan få svært ved at hente den fortabte søn hjem. 

Imidlertidigt har endnu en bejler meldt sig på banen. I følge The Mirror holder Nice nemlig øje med situationen. Mediet skriver at der dog i første omgang er tale om et lejeophold - noget som West Ham angiveligt overvejer kraftigt, efter som at de gerne vil slippe for at betale franskmandens ugeløn på næsten 1,1 millioner. Derudover vil West Ham også modtage en lejesum, og skulle Nice fastholde deres flotte placering i Ligue 1 og kvalificere sig til Champions League, så kan London-klubben også se frem til en stor bonusbetaling. 

Nice fører i øjeblikket Ligue 1. Klubben har gjort det godt, siden de sidste år fik et økonomisk boost af kinesiske og amerikanske investorer. Således har de allerede lykkedes med at hente spillere som Dante og Mario Balotelli. 

I følge Express er Paris Saint-Germain også interesseret i at hente Dimitri Payet tilbage til sit hjemland.