Wenger: Walcott har en stor fremtid
Premier League

Wenger: Walcott har en stor fremtid

Arsenal er interesseret i at forlænge aftalen med hurtigløber Theo Walcott.

Det trækker ud og har været talt om i noget tid: Theo Walcotts kontrakt udløber godt nok først efter næste sæson, men allerede nu arbejder Arsenal på at forlænge aftalen med den engelske hurtigløber, der har været meget skadet i sin tid i Arsenal.

I glimt har Walcott vist sit høje potentiale og niveau, og for et par sæsonen siden, da Arsenal forlængende den daværende aftale, tog det lang tid, før de to parter blev enige. Manager Arsené Wenger er fortsat optimistisk i forhold til at få forlænget aftalen med Walcott.

- Ja, jeg føler mig sikker. Jeg mener, at Theo har en stor fremtid foran sig. Han er lige kommet tilbage fra en lang, lang og svær skade, og han bliver bedre uge for uge. 

- Han er ung, og jeg mener, han kommer til at have et fremragende målscoringssnit i fremtiden, fordi han er intelligent, og fordi han har meget kvalitet. Derfor vil jeg gerne have, at han bliver i klubben, siger Arsené Wenger på et pressemøde.

Theo Walcott skiftede i 2006 fra Southampton til Arsenal.