Wenger vil hente gratis serber som Giroud-erstatning
Illustration
Premier League

Wenger vil hente gratis serber som Giroud-erstatning

Arsene Wenger har angiveligt tilbudt en kontrakt den den 33-årige serbiske angriber Nikola Zigic, der har en fortid i Birmingham

Mens Arsenal frygter, at de må se bort fra Olivier Giroud de kommende måneder på grund af en ankelsskade, så undersøger Arsene Wenger markedet for potentielle afløsere.  

Én af de angribere, som angiveligt vil hente til Arsenal, det er angiveligt den 33-årige Nikola Zigic, som i øjeblikket kan erhverves på en fri transfer, da hans kontrakt med Birmingham udløb tidligere på sommeren. 

- Det er sandt. Arsene Wenger ringede til mig tirsdag eftermiddag og sagde, at han ville hente Zigoc til Arsenal, siger Nikola Zigics agent, Milan Calasan, til SPORT. 

- Det er klart, at man ikke kan sige nej til sådan et tilbud, men det er Zigic selv, som skal tage beslutningen. Han er nødt til at sige, hvad han vil. 

- Men Wenger var klar i mælet. Han ville tilbyde en kontrakt indtil slutningen af sæsonen med mulighed for et års forlængelse. Jeg ved, at Arsenal har travlt, men Nikola Zigic har også tilbud på hånden fra Tyrkiet og Schweiz, siger agenten.  

Nikola Zigic har spillet i Birmingham siden 2010, hvor det er blevet til 34 mål i 129 kampe.