Wenger svarer Mourinho igen: Vi bruger de penge som vi skal bruge
Foto: Joseph Nair/Polfoto
Premier League

Wenger svarer Mourinho igen: Vi bruger de penge som vi skal bruge

Wenger prøver at give Mourinho tørt på efter portugiserens angreb på franskmanden i pressen.

Chelsea-manager José Mourinho beskyldte for få dage siden Arsenals manager Arsene Wenger for at købe sig ind i titelkampen i Premier League. Det kommer efter, at Mourinho også har udråbt sin managerkollega for at være en mester i at fejle.

Det bliver i England betragtet som et forsøg på at lægge pres på Arsenal frem mod den kommende sæson, at Mourinho er ude med skud mod nabo-klubben. Nu svarer Arsene Wenger igen på beskyldningerne fra Mourinho. 

Det sker i et interview med Daily Mail.

- Vi bruger, det vi skal bruge, og hører ikke så meget efter, hvad andre siger. Hvis du vil skabe succes - hvilket vi desperat vil have - så må man kigge internt på, hvad man kan gøre og skubbe det udefra væk. Sørge for at spille selv, og lade andre om at snakke, siger Arsene Wenger.

Wenger forklarer desuden, at de forsøger at træffe de rigtige beslutninger, og når man får penge til rådighed, så bruger man dem.

- Vi bruger ikke penge, som vi ikke har, slår han fast.

De seneste sæsoner har Arsenal brugt væsentlige summer på spillere som Mesut Özil, Alexis Sanchez og Petr Cech.