Wenger slår tilbage efter Usmanov-kritik
Illustration
Premier League

Wenger slår tilbage efter Usmanov-kritik

Arsene Wenger slår fast, at Arsenals aktionær, Alisher Usmanov bør holde medierne udenfor, når han kritiserer den franske manager.

Arsene Wenger har svaret tilbage på den kritik, som klubbens næststørste aktionær, Alisher Usmanov, fremsatte i mandags, hvor han sagde, at Arsene Wenger var med til at holde Arsenal tilbage, fordi han ikke kan indse, når han begår fejl. 

Den kritik har Arsene Wenger nu svaret tilbage på ved at appellere til, at Arsenal holder aviserne ude af samtaler, som bør tages ansigt til ansigt. 

- For det første, så har jeg i mine 18 år i klubben bevist, at jeg kan håndtere kritik og alle har ret til at have en mening, siger Arsene Wenger til pressemødet forud for Champions League-opgøret mod Borussia Dortmund. 

- Når det så er sagt, så har vi visse værdier i denne klub. En af dem er, at når vi gennemgår svære perioder, så viser vi solidaritet. Det er en meget vigtig værdi.

- Den anden værdi er, at når man har noget at sige til en anden, så siger man det ansigt til ansigt. Vi har ikke brug for at fortælle den slags gennem aviserne, lyder det fra Arsene Wenger, som måtte se Arsenal tabe weekendens Premier League-opgør mod Manchester United. 

Arsenal skal igen i aktion på onsdag, når de møder Borussia Dortmund i Champions League.