Wenger roser målscorer Özil
Illustration
Premier League

Wenger roser målscorer Özil

Arsene Wenger uddeler roser til Mesut Özil efter 3-0-sejren over Aston Villa lørdag eftermiddag.

Mesut Özil har ikke altid været lige populær i Arsenal, men manager Arsene Wenger har stået sin tyske stjerne bi fra dag ét, og i dag leverede offensivspilleren smæk for skillingen, da han scorede et mål og lavede en assist i The Gunners' 3-0-sejr over Aston Villa i Premier League.

Dermed havde Arsene Wenger en åbenlys grund til at rose Mesut Özil, og den var han ikke sen til at udnytte.

- Han spillede rigtig godt. Jeg kan ikke nævne en eneste spiller, der ikke gjorde det godt i dag, og det inkluderer selvfølgelig også Özil. Han udnyttede sin position, og sammenspillet med Danny Welbeck fungerede rigtig fint, siger Wenger til Sky Sports.

Arsenal spiller i næste runde London-derby mod Tottenham.