Premier League

Wenger: Jeg ville bruge 350 millioner

Arsenals manager Arsene Wenger er ikke bleg for at bruge penge i transfervinduet, men vil ikke kaste penge efter hvem som helst.

Arsenal har endnu ikke gjort det store væsens af sig på transfermarkedet i forhold til flere af de andre topklubber, der har kastet mange hundrede millioner kroner efter nye spillere

Manager Arsene Wenger lægger dog ikke skjul på, at han ikke ville have noget i mod at bruge mange penge på spillere, men at det handler om at finde de rette til truppen.

- Jeg ville bruge 30 millioner, jeg vil endda bruge 350 millioner kroner, hvis jeg fandt de rette spillere, siger Wenger til skysports.

- Men det er ikke et spørgsmål om penge, det er et spørgsmål om den kvalitet, vi kan finde

Franskmanden har et rygte for mest at gå efter unge talenter og sjældent gå efter de store transfers.

- Jeg tror jeg har et forkert ry om ikke at ville bruge penge - men jeg vil ikke bruge penge på middelmådige spillere. Vi er ikke bange for at bruge penge, når vi mener, det er rigtigt, siger Arsene Wenger.

Arsene Wenger er godt klar over, at klubbens fans hungrer efter et mesterskab og at salget af Cesc Fabregas ikke har hjulpet på troen. Indtil videre har Arsenal kun hentet Gervinho som eneste reelle forstækning til truppen, mens Carl Jenkinson og Alex Oxlade-Chamberlain stadig må betegnes som talenter med stort potentiale.

- Vores fans mere grund til at være stolte af klubben - værdierne, måden klubben bliver drevet på og opbygget - end at være rasende på klubben.

- Selvfølgelig vil vi gerne levere trofæer, selvfølgelig vil vi gerne vinde trofæer, hvem vil ikke det?

- Men vi føler, vi var tæt på sidste år, og jeg ærgrer mig over, at det ikke lykkedes, men vi kæmpede for det på alle fronter og var også en smule uheldige på alle fronter.

Arsenal vandt tirsdag aften på hjemmebane med 1-0 over Udinese i playoff til Champions League, hvilket ikke giver klubben et overbevisende udgangspunkt inden næste uge s returopgør i Italien . I Premier League skuffede Arsenal ved i premiere-runden at måtte nøjes med 0-0 ude mod Newcastle Stoke.