Wenger: Debuchy ude i tre måneder
Illustration
Premier League

Wenger: Debuchy ude i tre måneder

Arsenal må vente længe, før man igen kan stille i stærkeste opstilling.

Arsenal er hårdt ramt af skader i defensiven, og nu ser det ud til, at der kommer til at gå lang tid, før London-klubben er tilbage i stærkeste opstilling. Således forklarer manager Arsene Wenger mandag aften, at der venter en lang pause til backen Mathieu Debuchy.

- Han blev opereret fredag. Alt gik som planlagt, men hans pause vil blive omkring tre måneder. Det kan være en uge eller to længere, eller en til to uger kortere. Det er et kæmpe slag for os, men hvor stort et slag kommer an på, hvor godt vi kan erstatte ham - Det har vi Chambers til, udtaler Arsene Wenger ifølge The Telegraph.

Arsenal har trods de defensive problemer fået en godkendt start på sæsonen, hvor det er blevet til ni point i fem kampe, hvilket er nok til, at klubben i øjeblikket indtager fjerdepladsen i den bedste engelske række.