Van Gaal: Romero kan erstatte De Gea
Foto: Ted S. Warren/Polfoto
Premier League

Van Gaal: Romero kan erstatte De Gea

Sergio Romero kan tage over for David De Gea, hvis keeperen smutter fra Manchester United.

Natten til mandag kom det frem, at Manchester United har skrevet med keeper Sergio Romero. Dette som resultat af en utilfreds Victor Valdes, der er på vej væk, men den argentinske tilgang antyder langt mere. Den viser nemlig, at situationen omkring David De Gea fortsat er usikker.

En situation som United-manager Louis van Gaal ikke har ønsket at kommentere meget på. I forbindelse med tilgangen af Romero løfter hollænderen dog sløret for, at situationen fortsat er usikker omkring De Gea. Her mener van Gaal, at Romero kan tage over: 

- Sergio Romero er en international keeper, og han er en af mine tidligere spillere. Jeg tog ham under mine vinger, da han var 19 år, og han er et stort talent. Vi blev mestre med ham, og som et ganske lille hold, var dette en bedrift, der gav genlyd. Jeg kender Romero godt, men jeg tænker også på vores situation. Vi ved ikke, om De Gea bliver eller ikke, og det er en trussel, vi må tage hånd om, siger Louis van Gaal til klubbens hjemmeside og understreger: 
 
- Vi skal være forberedte på, at alt kan ske omkring De Gea. Af samme grund er jeg sikker på, at det er rigtig godt, at Romero er kommet til klubben. I Holland dominerede han meget uden for feltet også. Jeg ved ikke, om han kan gøre dette i engelsk fodbold, for her er det lidt anderledes. Han har dog fysikken og selvtilliden til at begå sig, hvilket jeg mener, er en stor styrkelse for os, udtaler manageren.
 
En aftale mellem Manchester United og Real Madrid kan endnu afhænge af, hvorvidt spanierne er klar til at lade Sergio Ramos gå den anden vej til Old Trafford.