Van Gaal har stor fokus på detaljen
Illustration
Premier League

Van Gaal har stor fokus på detaljen

Der er stor forskel på træningen under Van Gaal, og hvad man tidligere har været vant til i Manchester United. Det fortæller Jonny Evans.

Manchester United havde en alt andet end godkendt sæson sidste år. David Moyes overtog tøjlerne efter en af de mest legedariike skikkelser i international fodbold, Sir Alex Ferguson, og fejlede med et brag. Den fejl vil man ikke begå igen, og man har derfor hentet rutinerede Van Gaal. Han har allerede lavet mange ting om.

- Jeg mener, at der er meget mere fokus på detaljen i vores træning nu. Der er blevet brugt rigtig mange penge på HD-kameraer rundt om banen, så Van Gaal kan analysere vores træning. Det betyder, at Van Gaal fx. kan rette os nogle få meter i vores placering eller løb. Det har vi ikke prøvet før på samme måde, udtaler Jonny Evans ifølge Goal.com.

- Tidligere var det sådan, at hvis vi vandt, så var alt godt, udtaler Evans med slet skjult henvisning til David Moyes.

At der er stor fokus på detaljen, gælder ikke kun på træningsbanen. Således holder Van Gaal også øje med, hvad der foregår i privaten hos de mange stjerner i Manchester.

- Van Gaal startede ud med at fortælle os, at det ville blive hårdt, for han havde høje forventninger til os. Det er alt fra hvilket tøj, vi har på, til hvornår vi spiser. Han er hurtig til at rose os, når vi gør noget rigtigt, men samtidig bliver vi rettet lige så snart, at vi gør noget forkert, fortæller Evans.

United, der i øjeblikket spiller træningsturnering i USA, starter sæsonen d. 16. august, hvor Swansea besøger "Drømmenes teater".