En af denne sommers tilsyneladende uendelige transfersagaer omhandler Manchester United og FC Barcelonas Pedro. Englænderne er angiveligt ude efter den vævre spanier, men endnu har det ikke udmundet sig i en handel.
Sent i går dansk tid mødtes United og Barca i en træningskamp i San Francisco, hvor blandt andre Pedro var med for sidstnævnte. Efter kampen blev Uniteds målmandstræner og Louis van Gaals assistent, Frans Hoek, spurgt til muligheden for at hente offensivspilleren.
- Pedro? Nu må vi se, mange ting kan ske i fodboldverdenen, men det er meget svært, lød det fra Frans Hoek ifølge den spanske avis SPORT.
Manchester United vandt kampen med 3-1, og Pedro spillede de første 68 minutter.