Tottenham smadrer Manchester City
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Tottenham smadrer Manchester City

Manchester City var favoritter på forhånd, men løb ind i et ydmygende 4-1 nederlag til Tottenham på White Hart Lane.

I Tottenham havde man før søndag haft en skidt uge. Capital One Cuppen sluttede med et nederlag hjemme til arvefjenderne fra Arsenal, men søndag tog London-klubben revanche. Dette må overraskende vis, da de engelske titelfavoritter fra Manchester City blev ydmyget med 4-1 på White Hart Lane. 

Kampen startede intenst, uden at de to hold for alvor skabte noget. Rundet 18 minutter kom Sergio Aguero dog stormende igennem, men måtte se sin afslutning snuppet af en vågen Lloris i målet. Manchester City tog dog føringen kort efter. Yaya Touré fandt  Kevin De Bruyne, der resolut gjorde det til 0-1 for gæsterne. 

Scoringen satte gang i Tottenham, hvr især Harry Kane kunne have scoret før pausen. Det var dog en holdkammerat, der fik Tottenham til pausen med 1-1. Eric Dier sparkede første gang på en retur uden for feltet, og kunne se bolden sejle i mål. 1-1 ved pausen. 

Anden halvleg blev en opvisning fra værterne. Fem minutter efter pausen nåede Toby Alderweireld højest til et indlæg, og pandede Tottenham foran med 2-1. På det seneste har London-klubbens fans håbet på at få målslugeren Harry Kane i gang. Det skete med en halv time igen, da "Hurricane", som han kaldes på lægterne slog til. Eriksen måtte se sit direkte frispark reddet flot, men Kane var over returen og øgede til 3-1.

Son nåede at få en scoring underkendt for offside, inden ydmygelsen blev total. En tværpasning havnede hos en fri Erik Lamela, der efter en lektion til keeper Caballero let scorede til 4-1. En utrolig udvikling på White Hart Lane, hvor der ikke blev scoret yderligere.

Med sejren er Tottenham nummer fem i Premier League, mens City kan miste førsteplasen til United senere på runden.