Tottenham bekræfter netop nu, at Heung-Min Son er blevet hentet i den tyske Bundesliga-klub, Leverkusen.
Son har vist sig som en ganske pålidelig målscorer i sine år i tysk fodbold. Sydkoreaneren fik 78 kampe for HSV, hvor han nåede at score 20 gange, inden i 2013 skiftede til Leverkusen. I Leverkusen scorede han 29 mål i 87 kampe.
Den 23-årige asiat kan gøre sig på de tre pladser bag angriberen og som frontangriber. Tottenham betaler angiveligt i omegnen af £22 millioner for Son.
Den sydkoreanske landsholdsspiller har skrevet under på en kontrakt med London-klubben, som løber frem til 2020. Han får trøje nummer syv i Tottenham.