Thorup: Fuld skrald i dag mod Horsens
Premier League

Thorup: Fuld skrald i dag mod Horsens

FC Midtjylland og AC Horsens spiller idag træningskamp mod hinanden - Jess Thorup forventer fuld skrald i kampen.

Torsdag aften kommer mægtige Manchester United på besøg i Herning til første opgør af to i Europa League-1/16-finalen. 

I store dele af opstarten har FC Midtjylland været i Dubai på træningslejr, men de er nu hjemme, og møder lørdag AC Horsens i en kamp, hvor Jess Thorup forventer fuld skrald. 

- Umiddelbart tænker vi, at det er fuld skrald. Vi har brug for at øve nogle ting, men også at komme helt op i tempo, for vi møder et hold, der spiller hver uge og er helt oppe i tempo. Nu er vi kommet hjem efter en god træningslejr i Dubai og har sidste testkamp, og der skal vi have finpudset nogle ting. Vi vil formentligt se et Midtjylland-hold, der sætter mange spillere i kamp, for at alle får mulighed for at vise sig frem inden på torsdag, fortæller Thorup til fcm.dk. 

Thorup forventer også, at kampen mod Manchester United bliver højintens. 

- Rent fysisk skal vi have en højintens kamp. Vi skal sørge for, at den bliver så intens som muligt. Og så skal vi sørge for, at vi offensivt som defensivt har en god balance, og det vil sige, at vi stå godt og være godt organiseret, slutter Thorup om kampen mod Manchester United.