Thailændere køber en af verdens ældste klubber
Foto: Polfoto
Premier League

Thailændere køber en af verdens ældste klubber

Engelske Sheffield Wednesday er kommet på thailandske hænder, efter en gruppe af thailandske forretningsfolk har købt klubben.

Endnu en klub i England er kommet på udenlandske hænder. Sheffield Wednesday - der er en af verdens ældste klubber og om to år fylder 150 år - er nemlig blevet overtaget af et konsortium, ledet af den thailandske forretningsmand Dejphon Chansiri.

Chansiri har sikret sig 100 procent af aktierne i klubben, og dermed er den thailandske ejer-gruppe i fuld kontrol med, hvad der fremover skal ske. Aftalen skal godt nok stadig godkendes af "Football League", men det ventes at falde på plads.

Tidligere på måneden bekrætede bestyrelsesformand Milan Mandaric, at klubben var i færd med at blive opkøbt. Og det er altså nu faldet på plads.

- Jeg er enormt begejstret over at tage over efter Milan, siger Dejphon Chansiri til klubbens hjemmeside.

- Klubben har et kæmpe potentiale, og jeg kan forsikre alle fans om, at vi vil arbejde ekstremt hårdt for at sikre den succes, som jeg i min korte tid i klubben allerede har fornemmet, fansene og byen sukker efter, sige Dejphon Chansiri.

Der er ingen meldinger om, hvorvidt den thailandske klub har i sinde at poste en masse penge i "The Owls"-holdet.

Klubben er i øjeblikket nummer ni i The Championship - den næstbedste række i England - og har altså muligheden for at rykke i Premier League med et pænt forår.