Swansea-anfører: Bony er dødsensfarlig
Illustration
Premier League

Swansea-anfører: Bony er dødsensfarlig

Swanseas anfører Ashley Williams hylder holdets 'dødsensfarlige' angriber Wilfried Bony.

Wilfried Bony blev i sommer hentet til Swansea på en rekordstor transfersum fra en position som topscorer i Æresdivisionen. I starten havde den stærke angriber dog svært ved for alvor at bryde igennem på det walisiske mandskab, men på det seneste har han set stærk ud. Med tre vigtige mål indenfor den sidste måned er han begyndt at betale tilbage, og Swanseas anfører Ashley Williams er glad for at se Bonys succes.

- Vi elsker ham på holdet. Han har en stor plads på holdet, og han har scoret nogle vigtige mål. Det er som om, at hver gang vi sparker et indlæg ind i feltet, regner vi med, at han scorer, fordi han er skarp med hovedet, siger Williams til Swanseas hjemmeside.

- Men han er lige så dødsensfarlig i vores boks, som han er i modstanderens. Han giver os en ekstra bid sikkerhed, fordi han header så mange indlæg ud af boksen, og det er noget, vi har manglet i min tid i klubben, lyder det videre.

Wilfried Bony har i alt scoret 20 mål i denne sæson for Swansea, der ligger nummer 15 i Premier League.