Svensk profil: Redknapp har ingen taktiske evner

Foto: Scanpix
Med gårsdagens overraskende Capello-exit ligger Tottenhams Harry Redknapp i føresposition til at overtage det engelske landstrænerjob. Hans taktiske evner er dog langt fra imponerende, mener Anders Svensson.


Efter et bittert opgør med FA om John Terrys anførebind forlod Fabio Capello igår aftes posten som engelsk landstræner. Spekulationerne om hans efterfølger er mange, men Tottenham-manager Harry Redknapp synes at være både folkets og spillernes favorit. Den store beundring for den 64-årige englænder deles dog langt fra af hans tidligere spiller og nuværende vicekaptajn for Sverige, Anders Svensson.

- Harry er en rigtig fin fyr. Men i den tid han var min træner, oplevede jeg ikke nogle taktiske kundskaber. Jeg kan derimod mange skræmmende historier om ham, siger Svensson i et interview med Sportsbladet i 2010.

Den sveneske veteran var en del af det Southampton-mandskab, der fra 2004-2005 blev ledet af Redknapp. Men det var langt fra harmoni, som den daværrende Southampton-træner bidrog med, og Svensson husker flere af hans besyndelige taktiske dispositioner.

- På et tidspunkt spillede vi 4-5-1 med Peter Crouch alene på toppen og med Mikael Nilsson og jeg på kanterne. Vi slog Liverpool 2-0 og vandt derbyet mod Portsmouth med 2-1. Men hvad skete der så? Mikael Nilsson røg efterfølgende på tribunen og jeg røg ud på bænken, hvorefter vi blev kørt over i de næste kampe. Jeg fik aldrig svar fra Redknapp om, hvorfor han pludselige ændrede på et vinderhold, siger Svensson.

Anders Svensson opnåede ikke mange minutter efterfølgende under Redknapp og skiftede senere til Elfsborg. Han medgiver dog, at Redknapp har haft stor succes senere hen.

- Han har forstand på at hente mange nye spillere, som fungerer i Premiere League, for han har jo haft succes i de fleste klubber. Men jeg forstår ikke, at han er så højt respekteret med de åbenlyse mangler, han har rent taktisk, fortæller svenskeren. 

Harry Redknapp blev igår frikendt i en sag om skattefusk, og derfor er han nu klar favorit til at overtage det job, som han har været sat i forbindelse med siden 2010.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Sikrer FC Nordsjælland sig guldet?: