Sunderland  får medhold efter forkert udvisning
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

Sunderland får medhold efter forkert udvisning

Wes Brown kommer alligevel ikke til at sidde ude trods rødt kort i opgøret mod Manchester United.

Forvirringen var total, da Manchester United søndag slog Sunderland i Premier League. Undervejs i kampen blev Wes Brown præsenteret for et rødt kort efter en tackling på Radamel Falcao. Dommeren havde dog ikke bemærket, at det var holdkammeraten John O´Shea, der stod bag tacklingen. 

Efter kampen afviste FA påstandene om en forkert udvisning, da dommeren ikke mente at have set noget forkert. Premier League-klubben valgte derfor at appellere dommen, og nu er resultatet klar.

En komite har undersøgt episoden omkring weekendens kamp, og giver Sunderland medhold. Wes Brown blev udvist forkert, og hans karantæne på en spilledag blive nu fjernet omgående: 

- FA har i dag givet medhold omkring en forkert udvisning af forsvarsspilleren Wes Brown. Spilleren blev udvist i opgøret mod Manchester United, da han skulle have standet en oplagt målchance for Manchester United. Dette var dog ikke korrekt, og vi trækker dermed karantænen tilbage omgående, skriver fodboldforbundet på sin hjemmeside. 

Næste opgave for Sunderland i Premier League venter allerede tirsdag, når holdet gæster Hull City.