Stresset Conte klar til at tage på ferie
Foto: Frank Augstein/Polfoto
Premier League

Stresset Conte klar til at tage på ferie

Antonio Conte har planer om at tage på ferie i landskampspausen

Italienske Antonio Conte startede som Chelsea-træner, umiddelbart efter han havde imponeret med Italien til sommerens EM-slutrunde, og det betyder, at der ikke har været mange fridage for den normalt livlige træner, Juventus tidligere har haft på linjen.

Chelsea møder i dag Burnley på hjemmebane, men efter den og i forbindelse med landskampspausen vil den 47-årige træner på ferie.

- Jeg tænker på at tage tilbage til Italien. De seneste tre måneder har jeg arbejdet hver dag. Det er meget hårdt. Mit hoved har været fuldt af fodbold de seneste måneder, da jeg gik direkte fra at være italiensk landstræner ved EM til at starte i Chelsea, siger Chelsea-træneren ifølge Ritzau og fortsætter.

- Hvis jeg får lov til at hvile i fire dage, så er det godt for mig, det er godt for holdet, og det er godt for klubben. Jeg fortjener et hvil. Jeg vil være hos min familie i Italien, jeg vil tage tage på stranden i et par dage for at hvile og koble hjernen fra.

Conte har vundet sine første tre kampe i sin nye tilværelse. I Premier League er West Ham og Watford slået, mens Bristol Rovers blev overvundet i Liga Cuppen.