Video : Tipsbladet
Premier League

Statistik: Christensens flotte tal fra Chelsea-sejr

Andreas Christensen spillede en god kamp i midterforsvaret for Chelsea i lørdagens kamp mod Stoke.

Med David Luiz ude grundet karantæne var der blevet plads til Andreas Christensen i Chelseas mod Stoke i lørdagens Premier League-opgør. 

Den danske landsholdsspiller var på banen gennem hele kampen mod the Potters, og han gjorde en god figur i 4-0-sejren, hvor Àlvaro Morata også gjorde sig positivt bemærket med et hattrick. 

Andreas Christensen var med til at holde buret rent sammen med Cesar Azpilicueta og Antonio Rüdiger i midterforsvaret, og den udover sit forsvarsspil bidrog danskeren også med mange præcise afleveringer. 

Den 21-årige dansker var den spiller på banen, der præsterede flest afleveringer i løbet af kampen mod Stoke. I alt lavede han 79 afleveringer. 

Imponerende nok ramte langt størstedelen af afleveringerne også en medspiller. 96,2 procent af danskerens afleveringer ramte en medspiller, og det var kun Eden Hazard, som formåede at have en højere afleveringsprocent. Den belgiske stjernespiller havde dog 21 afleveringer i løbet af den tid, han fik på banen.