Spådom: Sådan ender Premier League-sæsonen
Illustration
Premier League

Spådom: Sådan ender Premier League-sæsonen

Medie-giganten Bloomberg har ladet samtlige Premier League-kampe simulere 100.000 gange hver. Resultaterne sender blandt andet Liverpool ud af top 4 i slutstillingen.

Premier League-premieren i weekenden er længe ventet af de mange fans. De evige tanker og spekulationer om hvordan det hele ender, har været i fuld gang sommeren over, mens de 20 klubber har skiftet ud i trupperne og spenderet masser af millioner.

Onsdag er mediegiganten Bloomberg så kommet med deres forudsigelse omkring sæsonen 2014/15.

Baggrunden for analysen er en vurdering af truppernes styrker og herefter han man samtlige Premier League-kampe simulere i en computer 100.000 gange. 

Resultatet sender mesterskabet i hænderne på de forsvarende mestre fra Manchester City, men det efter et stort set dødt løb med Chelsea. City bliver tildelt 38,7 procents chance for mesterskabet med en gennemsnitlig pointhøst på 82,5, mens Chelseas ånde i alvorlig grad lader sig mærke i nakken med 38,4 procents chance for titlen med 82,0 point. 

Arsenal spås en 3. plads, Manchester United sparker sig tilbage i top 4, mens Liverpools salg af Luis Suarez bliver dyrt, da holdet er placeret som nummer fem. 

I bunden ser det alvorligt svært ud for Burnley, der efter Bloombergs bud ligner en stensikker nedrykker. 

Her er Bloombergs bud på en slutstilling for Premier League 2014/15.