Southampton-chok: Målmanden ude resten af sæsonen
Foto: Matt Dunham/POLFOTO
Premier League

Southampton-chok: Målmanden ude resten af sæsonen

Fraser Forster er blevet ramt af en knæskade og kommer ikke i kamp igen i denne sæson.

Der venter en lang pause til Southamptons førstemålmand Fraser Forster. Det bliver med sikkerhed ikke til flere kampe i denne sæson, men han misser muligvis også noget af næste sæson. Det skriver The Guardian.

Det skyldes, at scanningerne efter kampen mod Burnley, hvor han blev skadet, har vist, at han har brækket sin knæskal.

Southampton har ellers haft en overraskende god sæson i år. Det var der ikke mange, der regnede med, da de solgte det meste af startopstillingen i sommerpausen. Men erstatningerne har været endnu bedre.

Southampton ligger efter 30 kampe i Premier League på sjettepladsen, hvor der stadig er chancer for Champions League. Men de chancer har nok fået et knæk efter Forsters skade.

Skaden betyder også, at Fraser Forster går glip af en landsholdsudtagelse. I stedet for ham er Rob Green udtaget til truppen.