Sørensen tabte midterduel

Football - Manchester City v Stoke City FA Cup Fifth Round - The City of Manchester Stadium - 13/2/10 Stoke's Thomas Sorensen Mandatory Credit: Action Images / Carl Recine Livepic
Thomas Sørensen måtte se sig passeret en enkelt kamp i dagens 1-0 nederlag. Foto: Scanpix
Thomas Sørensen og Stoke tabte 1-0 til Nicklas Bendtners Sunderland i en kamp, der blev præget det raserende snevejr.

Hjemme på Britannia Stadium tog Thomas Sørensen og Stoke imod Sunderland, som dog forsat måtte undvære Nicklas Bendtner, og dermed blev det ikke til nogen interessant danskerduel i denne omgang.

Stoke og Sunderland lå inden dagens opgør á point, begge med 30 point, og delte dermed Premier Leagues 8 plads.

Kampen skulle vise sig at blive stærkt præget af det kolde vejr, som for øjeblikket raserer hele Europa, hvor banens ringe beskaffenhed i mange tilfælde gjorde det organiserede opspil nærmest umuligt.

Der var da heller ikke meget at skrive hjem om fra en chancefattig førstehalvleg, men kampens dramatiske højdepunkt kom alligevel inden pausen, da tyske Robert Huth på uretfærdig vis fik march-ordre og direkte rødt. Huth kastede sig ned i en glidende tackling på den snevåde bane, men trak i sidste øjeblik sit ben til sig, men fik alligevel nogen kontakt med modspilleren. Dommer Martin Atkinson takserede hændelsen til rødt, og så dermed bort fra, at Huth egentlig forsøgte at undgå den hårde tackling.

I anden halvleg var banen blevet endnu tungere, og det hvide sne dækkede store dele af banen, hvilket komplicerede holdenes boldomgang endnu mere end i første halvleg. Men i det 57. minut var det alligevel Sunderlands James McClean, som udnyttede holdets overtag, og via en stikning inden om Stokes højreback kunne udplacere Thomas Sørensen langs jorden med sit højreben.

Mere blev der ikke scoret i den rodede kamp, som blev stærkt præget af det dårlige vejr og Huths noget tynde udvisning.

På the Hawthorns vandt Swansea 2-1 ude over West Bromwich, og forsatte dermed den gode stime af resultater, som holdet er inde i.

Norwich slog Bolton 2-0 hjemme og Owen Coyle sidder dermed endnu engang usikkert i Bolton-sædet.

Wolverhamton fik en sjælden udesejr, da de besejrede Queens Park Rangers 2-1 på Loftus Road og slutteligt spillede Wigan og Everton 1-1.

Seneste nyt på tipsbladet.dk