Sir Alex efter Liverpools ansættelse af Klopp: Jeg er bekymret
Foto: Pavel Golovkin/Polfoto
Premier League

Sir Alex efter Liverpools ansættelse af Klopp: Jeg er bekymret

Det piner nærmest Alex Ferguson, at Liverpool har fået fingrene i Jürgen Klopp. Så meget at han er helt bekymret.

Manden bag en lang række af Manchester Uniteds trofæer i 90'erne, 00'erne og 10'erne, Sir Alex Ferguson, har det ikke så godt med, at Liverpool har skrevet kontrakt med Jürgen Klopp som deres nye manager.

Han udtaler i et interview, at han ligefrem er bekymret til ESPN. Men det skal nok mest tages som en joke fra skottens side, der naturligvis med sin baggrund i United har det lidt specielt med ærkerivalerne fra Liverpool.

- Han har en stærk personlighed. Meget stærk. Meget stædig og besluttet, og hans karriere i Dortmund, hvor han løfter klubben til toppen. Jeg synes, han har gjort det rigtigt godt. Jeg kan ikke lide at sige det, men for Liverpool, er jeg meget bekymret for det, lyder det fra ex-United-manageren.

Derudover kommer Alex Ferguson også med en bemærkning om managerens rolle i klubben - og særligt Klopps i Liverpool.

- Der sker meget i fodbolden i øjeblikket. Denne moneyball-idé, hvor man ser på spillerens statistik og forbigår managerens tanker. Jeg synes det er forkert. Hvorfor give ham et job, hvis han ikke må udføre det? De sidder omkring et bord og skal ansætte en ny manager, og så siger de "han kan da blive en del af komitéen". Det er forkert. Jeg tror ikke Jürgen Klopp vil acceptere det, siger Ferguson.

48-årige Klopps kontrakt med Liverpool er på tre år.