Silva ikke i tvivl: Chelsea er under pres
Illustration
Premier League

Silva ikke i tvivl: Chelsea er under pres

Manchester City har hentet ind på Chelsea og er på samme pointantal, før Chelsea spiller mandag aften. Klubben fra London er under pres, mener David Silva.

Spanske David Silva havde lørdag målstøvlerne på, da Manchester City hjemme mod Crystal Palace vandt en sikker sejr på 3-0. Silva stod for to af scoringerne, og sejren har sendt City op på den delt førsteplads med Chelsea. Godt nok har Chelsea en kamp i banken, men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at Manchester City på få uger har hentet et forspring på otte point ind på Chelsea.

Ifølge den spanske kreatør bør London-klubben nu føle sig presset. For et par uger siden spekulerede mange i, om Chelsea mon kunne gå en hel sæson uden at tabe, som man så Arsenal gøre det for en del år siden. Nu er mesterskabskampen pivåben igen, og Chelsea er under pres, mener David Silva.

- Store hold er vant til pres, og vi er nødt til at fortsætte vores form, så vi vinder så mange trofæer så muligt. Vi var otte point efter Chelsea for et par uger siden, og nu er vi på samme antal point - i hvert fald til de har spillet mandag. Så jeg synes, vi sætter dem under pres, siger David Silva til Sky Sports og forklarer alligevel:

- Men vi fokuserer kun på os selv, og så håber vi, at de taber point, siger han.

Silva og Manchester City har vundet otte kampe i træk, og holdet kvalificerede sig også videre fra Champions League.