Sherwood tilføjer Chelsea-legende til staben
Foto: Alistair Grant/Polfoto
Premier League

Sherwood tilføjer Chelsea-legende til staben

Aston Villa har netop offentliggjort på sin hjemmeside, at man har ansat Ray Wilkins som assistenttræner i klubben.

Den 58-årige Wilkins begynder arbejdet i klubben med det samme, og beskrives som en mand, der bringer en masse viden og erfaring til klubben. 

I sin aktive karriere var Wilkins en nøglespiller på det engelske landshold og spillede for en masse store klubber, heriblandt Chelsea, Manchester United, AC Milan og Rangers.

Siden Wilkins stoppede karrieren har han taget diverse manager kurser, og har været manager i Fulham, to perioder i Chelsea, Watford, Millwall, det engelske U/21-landshold og for nyligt for Jordans landshold. 

- Jeg er virkelig glad for at kunne bringe Ray ombord. Han har fantastisk viden om spillet, og jeg ser frem til at arbejde med ham. 

Den forrige assistent manager Kevin MacDonald får i stedet nu mere ansvar for ungdomsudviklingen i klubben.