Sherwood: Svært at komme uden om Eriksen
Illustration
Premier League

Sherwood: Svært at komme uden om Eriksen

Tim Sherwood indrømmer, at Christian Eriksen er blandt de tre første spillere til at finde vej til hans holdkort.

Tottenhams træner Tim Sherwood indrømmer at han har svært ved at afgøre hvilke 11 spillere, der gør det bedst. 

Ifølge Spurs-træneren er målmand Hugo Lloris og angriber Emmanuel Adebayor de to han placerer først på holdkortet. Men på tredjepladsen kommer danske Christian Eriksen, der har haft flere afgørende fødder med i de seneste kampe.

- Jeg har vurderet spillerne mere end nogen anden. Jeg kan dog ikke sige hvilke 11 Tottenham-spillere, der er bedst, udtaler Sherwood ifølge BBC.

- De er alle er så ens, de har meget de samme kvaliteter.

Sherwood indrømmer dog, at det svært ikke at finde plads til Christian Eriksen for tiden, i modsætning til mange af klubbens øvrige indkøb fra sidste sommer. 

- De to undtagelser er målmanden og Adebayor. Christian Eriksen er også på vej derhen. Ham kan man ikke udelade for tiden, siger Sherwood.