Schmeichel holdt buret rent for 17. gang i sæsonen
Illustration
Premier League

Schmeichel holdt buret rent for 17. gang i sæsonen

Kasper Schmeichel og Leicester styrer mod førstepladsen i Championship efter en 1-0-sejr over Queens Park Rangers.

Kasper Schmeichel og Leicester har kurs direkte mod førstepladsen i Championship og lørdag gik det ud over Queens Park Rangers, da blev sendt hjem med et 1-0-nederlag.

Dermed holdt danskeren atter buret rent, og det var hele 17. gang i denne sæson.

I stedet kunne Schmeichel se nettet blafre i den anden ende, da David Nugent kom først på et indlæg efter 68 minutter og bragte Leicester i front.

Schmeichel modtog et sjældent gult kort med et kvarter igen, da danskeren begik frispark uden for feltet. Men det skulle blive Queens Park Rangers, der måtte ende kampen med 10 mand på banen, idet Benoit Assou-Ekotto modtog sit andet gule kort 12 minutter før tid.

Med sejren har Leicester seks point ned til Burnley på andenpladsen. Der resterer tre runder.