Schmeichel: Drømte om at blive brandmand
Polfoto/Scott Heppell
Premier League

Schmeichel: Drømte om at blive brandmand

Kasper Schmeichle fortæller, at hans drøm ikke altid har været at blive fodboldspiller.

Kasper Schmeichel fortæller, at han havde andre drømme end at blive fodboldspiller, da han var lille.

- Jeg drømte om at blive politibetjent eller brandmand. Nogle gange ville jeg også gerne være fodboldspiller, men det var ikke noget, jeg kæmpede ekstra meget for, fortæller Kasper Schmeichel til SkySports.

Især faderens fodboldkarriere var med til at inspirere Kasper Schmeichel, der dog også indrømmer, at det kunne have nogle ulemper at have en af verdens bedste målmænd som far.

- Jeg tabte interessen for fodbold på et tidspunkt. Alt det cirkus blev for meget for mig, da jeg var syv, otte eller ni år gammel, siger Schmeichel, som stadig ikke føler sig helt tilpas i mediernes spotlight.

- Dengang var det ingenting i forhold til, hvordan det hele er eskaleret nu. Der er sociale medier og kameratelefoner over alt - det er simpelthen den værste opfindelse i hele verden. Det eksisterede ikke dengang, men mit bæger blev alligevel fyldt, og jeg fik nok.

- Men jeg klager ikke overhovedet. Jeg er meget priviligeret, at jeg har det liv, som jeg har, slår Schmeichel fast.

Kasper Schmeichel kan være med til at sikre Leicester klubbens første mesterskab nogensinde, hvis klubben slår Manchester United søndag eftermiddag.