Sami Hyypiä på vej tilbage til England?
Illustration
Premier League

Sami Hyypiä på vej tilbage til England?

Engelsk avis skriver, at den tidligere Liverpool-profil kan være på vej tilbage til England for at overtage jobbet som manager i Brighton.

Sami Hyypiä har en helt speciel plads i de fleste Liverpool-fans' hjerter. Ti år spillede og tilbragte han i klubben, hvor han var med til at vinde Champions League, FA Cup og UEFA Cup, før han i 2009 skiftede til Bayer Leverkusen. De sidste to år har han desuden været cheftræner samme sted. Men i april blev Hyypiä fyret i Leverkusen, og siden da har han været på jagt efter et nyt job.

Nu ligner det, at finnen vender tilbage til England, hvor et nyt eventyr kan vente. Ifølge Daily Star er Hyypiä favoritten til at overtage manager-jobbet i Brighton. Den ambitiøse Championship-klub har de seneste to sæsoner tabt i playoff-spillet om en plads i Premier League.

Oscar Garcia, der trådte tilbage fra jobbet i Brighton efter playoff-nederlaget til Derby, fortsætter karrieren i Maccabi Tel Aviv, og udover Hyypiä er også Tim Sherwood, Chris Hughton, Steve Clarke og Paul Clement sat i forbindelse med manager-jobbet i Brighton.